DHE søger ernæringsassistent

Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern søger en ernæringsassistent til køkkenet

 Ernæringsassistent, kok eller anden relevant køkkenfaglig uddannelse søges 30 timer ugentligt hurtigst muligt.
Dhe er en Grundtvig/Koldsk efterskole. Vi er en kreativ efterskole med 185 elever.

Vi forventer, at du er interesseret i at blive en dynamisk del af et kreativt og dygtigt medarbejderteam – og at du har lyst til at arbejde med unge mennesker i et spændende efterskolemiljø.

Vi forventer:
Du har et godt humør, er omstillingsparat, selvstændig, kan lide at have travlt og sætter en ære i at servere ernæringsrigtigt, velsmagende og velanrettet mad til vores elever, ansatte og gæster.

Har overblikket og gode pædagogiske evner til at give vores køkkentjanselever en god og lærerig oplevelse i køkkenet.

Du er fleksibel, da køkkenet er bemandet i hverdagen fra kl. 6.45 – 20.00 og weekendvagt ca. hver 3. weekend.

Læs mere om skolen her på hjemmesiden.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til køkkenleder Marianne Kyndesen på tlf. 42578812

Ansøgning med relevante oplysninger sendes til:
Den danske Design- og Håndvæksefterskole
Skolebyen 11
6900 Skjern

Att. Køkkenleder Marianne Kyndesen,

eller mail: job@dhe.dk senest tirsdag den 6. april 2021 kl. 12.00

Samtaler afholdes i uge 16.

Fællesskabet er mega godt, og man får en masse nye venner
Silas – 10. klasse
Se mere her