Mad og holdning til kost på vores efterskole

Vi har en helt klar holdning til, hvad unge mennesker på efterskole skal putte i munden

Kostpolitikken på Dhe

God trivsel og indlæring hænger sammen med god og sund mad.

Det en selvfølge for os at prioritere maden, så den giver eleverne de bedst mulige forudsætninger for at få mest muligt ud af deres ophold på Dhe.

Det gør vi blandt andet ved:

  • at tilbyde seks måltider om dagen
  • at faguddannede med lyst og engagement står for at lave maden
  • at tage udgangspunkt i de officielle kostråd ved indkøb og tilberedning
  • at lave mad fra bunden af gode og friske råvarer

Køkkenpersonalet:

  • Laver mad, der gør eleverne glade og mætte samtidig med, at de får den næring, kroppen har brug for. (Eleverne har ikke hele dage i køkkenet, men de hjælper på skift med servering og oprydning i forbindelse med måltiderne).
  • Snakker gerne med elever om både mad og ideer til menuplan, men der er også plads til helt almindelig hverdagssnak om det, der lige fylder.
  • Laver en varieret madplan og tager hensyn til både økonomi og sæson. Har du et ønske til maden på din fødselsdag eller en god opskrift, så kommer det måske med på madplanen.
  • Præsenterer den varme middag hver dag, så du får viden om maden, og hvad du spiser.

Menuen er synlig på informationstavlerne rundt på skolen og på skoleplan for en uge ad gangen.

Måltiderne

En lys og hyggelig spisesal danner rammen om måltiderne på Dhe.

Til alle måltider er der buffet i et aftalt tidsrum.

Til alle måltiderne er der mulighed for at få grøntsager og frugt.

Der serveres vand til alle måltider, og til aften- og morgenmad er der desuden tilbud om mælk.

I slutningen af middags- og aftensmåltidet gives der eventuelle informationer, og eleverne sidder og hygger sig, indtil der siges velbekomme.

Der er altid en man kan snakke med – og det er bare trygt!
Mie – 10. klasse
Se mere her

MENU