Ledig stilling: Lærer

Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern søger en lærer til kreative fag samt støtte i boglige fag

Kan du undervise i f.eks. strik, hækling, skulptur i ståltråd, tekstil redesign, filt eller andre kreative fag samt støtte i boglige fag, kan vi tilbyde en stilling på deltid fra den 1. august 2019 eller efter aftale. Udover undervisning kan stillingen indeholde aften- og weekendtilsyn samt deltagelse i skolens forskellige arrangementer.

Den danske Design- og Håndværksefterskole er en grundtvig-koldsk efterskole, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil. Vi tror på, at når eleverne gør sig umage med alle aspekter i livet på skolen, vil både den enkelte og fællesskabet vokse og udvikle sig i en positiv retning.

Dhe er en efterskole med 180 elever præget af et højt aktivitetsniveau. Skolen er veludstyret og har mange gode faciliteter bl.a. store værksteder og egne idrætshaller.

Vi forventer, at du er interesseret i at blive en dynamisk del af et engageret og dygtigt medarbejderteam – og at du har lyst til at arbejde med unge mennesker i et spændende efterskolemiljø.

I forbindelse med ansøgningen er du velkommen til en rundvisning på skolen, som kan bookes ved henvendelse til forstander Leif Hansen på 81802650.

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Skriftlig ansøgning senest søndag den 30. juni 2019 til: Den danske Design- og Håndværksefterskole Skolebyen 11 6900 Skjern eller mail: job@dhe.dk

Samtaler finder sted i uge 27.

 

Reader Interactions

Vi har valgt DHE på grund af kreativiteten, gymnastikken og det store fællesskab
Julie og Oline – 10. klasse
Se mere her

MENU