Efterskoleår med Skrædderi

Et efterskoleophold med linjefaget skrædderi giver fokus på at designe og konstruere egne modeller og dertilhørende mønstre.

Der arbejdes på at konstruere mønstre og tilrette modeller, så de passer den enkelte elevs kropsfacon. Derudover vil der blive undervist i forskellige detaljer på beklædningen, som er anvendelige i det daglige sy-arbejde.
På Skrædderi vil du blive skarp på de teknikker, der ligger bag beklædningssyning og konstruktion af mønstre. Dette er en vigtig del at kunne, hvis man skal kunne designe og sy beklædning.

Du vil lære at betragte detaljen og herved få sans for alle nuancer og sammensætninger. Du vil ligeledes lære teknikker, så du dygtiggør dig.

Det kræver ingen forkundskaber at have Skrædderi, men fordybelse og interesse er gode udgangspunkter for kreativitet. Faget rummer en del faste arbejdsopgaver, men du er hjertelig velkommen til også at anvende din frie tid på egne interesseopgaver.

Eksempler på designede artikler kunne være T-shirts, sommertøj, bukser, jakker, gallakjoler m.m. afhængig af interesse og talent for faget.

Undervisningsforløbet afsluttes med et modeshow.

Se fagets film

Lærerne rykker os helt vildt og giver os udfordringer!
Alberte – 10. klasse
Se mere her

MENU