Dhe Efterskolen i Skjern søger en tysklærer

Vi søger en lærer med et stærkt fagligt fundament, åbne arme og bankende hjerte.

Lige så vigtigt er det, at vi får fat i det rigtige menneske, der har lyst til at være en del af det gode kollegiale fællesskab, der er på efterskolens lærerværelse.

Vi søger først og fremmest en dygtig tysklærer, og kan du så ydermere undervise i samfundsfag og biologi, vil det være helt fantastisk. Er du også glad for idræt, herunder boldspil, vil der være rig mulighed for at tilbyde valgfag.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, og den omfatter endvidere de med efterskolens forbundne opgaver som aften- og weekendtilsyn samt forskellige arrangementer. Der er evt. mulighed for at bo i en af skolens tjenesteboliger.

Dhe er en grundtvig-koldsk efterskole, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil. Vi tror på, at når eleverne gør sig umage med alle aspekter i livet på skolen, vil både den enkelte og fællesskabet vokse og udvikle sig i en positiv retning.

Dhe er en efterskole med 190 elever præget af et højt aktivitetsniveau. Skolen er veludstyret og har mange gode faciliteter bl.a. store værksteder og egne idrætshaller.

Vil du vide mere, eller har du lyst til at besøge os så kontakt forstander Peter Lindegaard på 23446068.

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

MENU