Tryk Enter for at søge eller ESC for at afslutte

Beklædningskunst

Beklædningskunst vil rykke på dine grænser for hvad beklædning kan. Du får mulighed for at udvikle og afprøve din egen kreativitet i form af haute couture

I faget Beklædningskunst udvikler du din kreativitet og syn på, hvad der kan lade sig gøre indenfor beklædning.

Formålet med undervisningen er, at skubbe til grænserne for hvad beklædning vs. kunst er og fremstille kunststykkerne/beklædningsstykkerne. Vi arbejder med teknikker, former, farver, materialer, der udspringer fra moodboards, som du selv udformer.

Der vil være faste opgaver, men også opgaver der er mere frie. Beklædningskunst er ikke nødvendigvis tøj, man skal kunne gå i, men lige så meget tanken og udførslen af, hvad beklædning også kan som kunstværker.

 

Vi er et stort fællesskab og klikker rigtig godt sammen.

Lasse, 10. klasse

I undervisningen indgår der bl.a. læren om design, farvelære, materialelære, formforståelse, bæredygtighed, beregning af materialeforbrug samt syning af færdige beklædningsgenstande.

Eksempler på designede opgaver kunne være overtøj i alternative materialer, kjoler med overdrevene store ærmer, redesign af allerede syede emner m.m. Det kræver ingen forkundskaber at have Beklædningskunst, men vilje og interesse med vægt på kreativitet.

Undervisnings forløbet afsluttes med et modeshow.

Følg med: