DHE MesterVÆRK – Kreativt håndværk & elevprojekter | DHE
Tryk Enter for at søge eller ESC for at afslutte

DHE MesterVÆRK

Elevernes arbejde med mesterværk har til formål at fremme den enkelte elevs drivkraft og ideer. Med afsæt i årets undervisning og de kompetencer, eleven har opbygget, ønsker vi, at den enkelte elev mærker glæden ved håndværk og opnår bevidsthed om kvalitet. 

Mesterværk har også til formål, gennem håndens og åndens værk, at gøre eleverne bevidste om den historiske kontekst, de er en del af. 

Ligeledes ønsker vi at give den enkelte elev livsmod og tro på egne evner. 

Opgaveformulering

Med udgangspunkt i et af linjefagene og i kombination med et eller flere VÆRK-fag skal den enkelte elev frembringe og formidle et mesterværk af håndværksmæssig karakter. 

Eleven skal kunne forklare sit mesterværk ved hjælp af et eller flere boglige fag – matematik, dansk, engelsk, og kunne sætte sit mesterværk i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. 

Mesterværket skal præsenteres ved en mundtlig fremlæggelse, og her skal der redegøres for idé, proces og viden om det respektive mesterværk. 

Fremlæggelse

Mesterværk præsenteres til en afsluttende fremlæggelse, der med spørgsmål og feedback varer 20 min. Her skal eleven fortælle om sin proces med inddragelse af VÆRK-fag og boglige fag og de historiske og samfundsmæssige perspektiver.

Mesterværket skal ved fremlæggelsen fremstå helt færdigt og klar til udstillingen. 

Mesterværk#1, Fra idé til guitar
I denne film følger vi elevens rejse fra idé til virkelighed. Fra at stå uden retning til at beslutte at renovere og bygge sin egen guitar som sit mesterværk. Her kobles kreativ frihed med faglighed, og processen viser, hvordan VÆRK‑undervisningen giver mulighed for at forme noget unikt.
Mesterværk#2, Sættekasse & plads
Her ser vi, hvordan eleven kombinerer faglige og kreative fag i sit mesterværk. Ud fra linjefag som keramik og træ skabes en sættekasse med betydning, hvor idé, tema og form samles. En fortælling om at finde plads – både i værket og i sig selv.
Mesterværk#3, Foldekniv i stål og idé
I denne film arbejder eleven med finmekanik, design og bæredygtighed for at skabe en foldekniv med en Damask‑klinge. Projektet samler teknisk kunnen, materialeforståelse og kreativ idéudvikling i et håndgribeligt mesterværk. Her er processens betydning og elevens drive i fokus.
Mesterværk#4, Keramik & fortælling
Denne film viser et projekt, der kombinerer keramik og personlig historie: et stel inspireret af et barndomssommerhus. Her flettes fortælling, håndværk og faglighed sammen i et mesterværk, der reflekterer elevens idé og udvikling gennem året.

Følg med: