Vi søger lærere – Se mere…

Tryk Enter for at søge eller ESC for at afslutte

Livet på skolen

Her følger dagsrytmen på DHE;

07.05-07.15Morgentur
07.20-07.55Morgenmad i spisesalen
08.00-08.20
08.20-09.20
Morgensang
Undervisning
09.20-09.45Formiddagsforfriskning
09.45-10.40Undervisning
10.45-11.30Undervisning
11.35-12.15Undervisning
12.20-13.00Middagsmad/pause
13.00-14.30Undervisning
14.30-14.50Eftermiddagsforfriskning
14.55-16.25Undervisning
16.35-18.00Fri tid
18.00-19.00Stilletime
19.00-21.15Fri tid
21.15-21.30Aftenforfriskning
21.30-21.45Aftensamling
22.00Alle elever på værelserne
22.30Alle ligger i deres seng
23.00Godnat og lyset slukkes
Onsdage 20.45-21.00Aftenforfriskning
21.00-21.15Aftensamling
21.30Alle elever på værelserne

(Der tages forbehold for ændringer, da der kan være justeringer,
som passer til den specifikke dag)

Den frie tid

Efterskolelivet byder ikke kun på undervisning, fællesarrangementer, koncerter, foredrag og sang. Der er også den tid, hvor man ikke har skemalagt noget. Det kaldes for den frie tid. Det nemmeste ville være at sige, at der har du så fri og laver intet, men vi mener jo, at den frie tid er vigtig. Vigtig fordi den tid, som efterskoleelev, ikke kommer igen. I den frie tid, tænker vi, at du kan knytte venskaberne, at du kan deltage i diverse aktiviteter, der udbydes i både aftentimerne og i de weekender, hvor der er ”almindelige” weekender.

Vi vægter det sociale højt. Men der skal også være rum for, at man kan trække stikket og bare være sammen med få i en gruppe, eller sågar sit eget selskab.

Vi ønsker også at lytte til de forslag, du måtte komme med. Især i god tid. Så kan de planlægges med ind som en aktivitet. Derfor har hvert elevhold også deres eget elevråd, der sammen med personalet er med til at skabe den bedste hverdag på efterskolen.

Praktiske oplysninger

Morgenen:
Eleverne går på morgentur til stenen i fredsskoven kl. 7.05-7.15.  Kl.  7.15- 7.50 er der morgenmad og kl. 8.00 er der morgensang.

Sygdom:
Hvis en elev bliver syg skal man gå morgenturen og efterfølgende henvende sig på lærerværelset mellem 7.50 – 8.00. Syge elever vil blive tilset af en lærer, og må ikke modtage besøg af andre elever. Når en elev er sengeliggende, gælder dette indtil næste morgen. Værelseskammeraten sørger for mad fra spisesalen. Bakken med service bringes tilbage til køkkenet i samme spisepause. Evt. akutte tider hos lægen aftales med morgenvagten eller Mette på kontoret inden klokken 9.00.

Besøg udefra:
Man må modtage besøg af sin nærmeste familie eller venner. Besøg aftales i god tid med den vagthavende lærer. Forældre er altid velkomne.

Besøg på hinandens værelser:
Piger og drenge må frit besøge hinanden på værelserne indtil aftensmad kl. 18.00. Herefter vil vi gerne, at eleverne bevæger sig rundt på fællesarealerne i det store fællesskab.

Skolens miljø:
Det forventes, at alle viser ansvarlighed over for skolens inventar og omgivelser. Eleverne skal være med til at holde skolen ryddelig og pæn.  Papirkurvene skal benyttes, hynderne skal blive i stolene og fodtøj må ikke sættes op på bordene. Vi er alle interesseret i, at skolen tager sig pænt ud og er hyggelig at være i.

Færdsel uden for skolens område:
Ønsker man at forlade skolens område, skal dette aftales med en lærer/ medarbejder..

Musik på værelset:
Eleverne må have små bluetooth højtalere på værelserne -en Soundboks er ikke lille. Der SKAL tages hensyn til omgivelserne! I stilletimen må der kun lyttes til musik o.l. gennem høretelefoner. Al musik skal være slukket kl. 22.30. 

Computere og mobiltelefoner:
Eleverne har deres mobiltelefon på værelset hele dagen. I tidsrummet 21.45 – 22.00 låses mobiltelefonen inde i mobilskabene (onsdag 21.15-21.30), der hænger på gangen. Skabene låses op igen kl. 7.00 i hverdagene og kl. 9.00 i weekenderne.

Computere skal være slukket kl. 22.30.

Lys, varme og vand:
Husk at slukke lyset, når værelset forlades. Radiatorsystemet må max. stilles på 2. Spar på det varme vand, det er en af de dyreste ressourcer, vi har.

Vi er alle interesseret i vores fælles fremtid.

Vask af tøj:
Eleverne kan vaske deres tøj gratis i skolens vaskerum.

Værelserne:
Værelserne skal holdes i orden hele dagen. Der skal være ryddet op i garderobe såvel som på hylder og bord. Der skal altid benyttes både mellemmadras, sengetøj og eget lagen i sengen. Sengen skal reddes pænt hver dag. Ved ophængning af plakater o.l.: brug ikke tape på vægge, karme og lofter! BANKE PÅ….. Respektér andres privatområder.

Værelsesbytte
Vi bytter værelse to gange om året. Eleverne har ingen indflydelse og kan ikke ønske værelseskammerat. Personalegruppen er naturligvis meget opmærksom på eventuelle udfordringer.

Vi bytter ikke værelser på andre tider, men bruger tid på at få det til at fungere, hvis der er problemer mellem værelseskammeraterne.

Ved hvert værelsesbytte gennemgås en tjekliste, så den enkelte elev ikke er ansvarlig for skader begået af andre.

Værelsesindretning:
Sengene må IKKE placeres under vinduet af hensyn til varmecirkulation og brandhensyn. Al inventar på værelset skal behandles med omtanke. Man er økonomisk ansvarlig for evt. skader.

Afrejse til weekend:
Hjemrejse til almindelig weekend foregår fredag efter kl. 15.15. Hvis man får fri før normal tid, skal man have rengjort sin del af værelset! Når begge værelseskammerater rejser hjem på weekend eller ferie, lukkes og slukkes for radiator, lys og vækkeur. Man lader sig skrive ud ved vagtlæreren inden man forlader skolen.

Søndag aften
Det er forældrenes ansvar at ringe til vagtlæreren søndag aften mellem 18 og 21, såfremt eleven ikke kommer søndag aften.

Fritagelse for undervisning:
Fritagelse for undervisning kan kun ske efter aftale mellem hjem og skole. Gælder det en enkelt dag, kan det aftales med familielæreren. Gælder det mere end en dag samt fredage, skal det aftales med kontoret.

Lektielæsning:
Der er lektielæsning umiddelbart efter aftensmad og frem til kl. 19.00. Eleven skal i hele det tidsrum være på eget værelse eller i lektiecafeen, lokale 2,3 eller 4. Der skal være arbejdsro.

Tekøkken:
Elkedel, kaffemaskine og brødrister må kun benyttes i tekøkken. Ingen elektriske køkkenapparater må benyttes på værelset. Enhver er ansvarlig for at rydde op efter sig.

Aftensamling og godnat:
Forfriskning og aftensang hhv. kl. 21.15 og 21.30. Onsdage hhv. 20.45 og 21.00 Man skal være på sit eget værelse kl. 22 (Onsdage 21.30), herefter kommer lærerne rundt og siger godnat. Senest kl. 22.30 ligger man i sin seng. Lyset slukkes senest kl. 23.00.

Haller:
Der skal benyttes indendørssko med såler, der ikke laver mærker. Ved boldspil skal nettene bag målet være trukket ud. Ingen sodavand og slik i hallerne. Se særlige regler for brug af springredskaber.

Cykel:
Cyklen skal være på den anviste plads i cykelskuret, og altid i køreklar stand. Husk lys i lygtetændingstiden. Når eleverne cykler på fælles ture, SKAL der benyttes cykelhjelm. Man låner ikke andres cykler uden tilladelse.

Alle elever skal hver dag holde sig ajour med dagsprogrammet på infoskærmen og i Skoleplan.

Følg med: