Spotkurser i 10. klasse | Kreativ Efterskole | DHE
Tryk Enter for at søge eller ESC for at afslutte

Spotkurser

Spotkurser på DHE – faglighed på en kreativ efterskole

På DHE er kreativitet ikke kun noget, der foregår i de kreative fag. Som kreativ efterskole arbejder vi også med forskellige og nysgerrige veje ind i de boglige fag.

I 10. klasse gør vi det blandt andet gennem Spotkurser.

Spotkurser er korte faglige forløb, hvor du kan fordybe dig i et bestemt område inden for fx matematik, dansk, engelsk, tysk, naturfag, historie og samfundsfag.

Du vælger selv dine Spotkurser. Måske fordi du gerne vil blive stærkere i matematik. Måske fordi du elsker engelsk. Måske fordi du vil være godt forberedt til gymnasiet. Eller måske fordi et kursus som Stormester, Verdens konspirationsteorier eller Projekt Nybyggerne i GeoGebra ganske enkelt lyder spændende.

Det er faglighed med plads til forskellige interesser og forskellige måder at lære på.

Nye Spotkurser gennem hele skoleåret

Spotkurserne på DHE er ikke de samme hele året.

Vi arbejder i forskellige perioder, og udbuddet af fag og kurser skifter fra periode til periode. Nogle Spotkurser vender tilbage, mens andre kun udbydes i en enkelt periode.

Det betyder, at eleverne flere gange i løbet af skoleåret får mulighed for at vælge nye faglige forløb.

Du har tre Spotkurser ad gangen, og du kan både vælge at gå ekstra meget i dybden med ét fag eller sammensætte Spotkurser fra forskellige fagområder.

Aktuelle Spotkurser

August – oktober 2026

I den aktuelle periode kan eleverne vælge mellem Spotkurser inden for dansk, engelsk, matematik, tysk, IT, idræt/biologi, kemi, geografi og samfundsfag.

Dansk

Engelsk

Matematik

Tysk

IT

Idræt og biologi

Kemi

Geografi

Samfundsfag

Det er matematik – bare med forskellige vinkler

Et Spotkursus har altid et fagligt formål.

Men på en kreativ efterskole må vejen ind i stoffet gerne være forskellig.

I matematik kan du fx arbejde med Trigonometriens verden, bygge videre på det grundlæggende i Svært ved matematikken eller arbejde mere praktisk og visuelt med GeoGebra.

I engelsk kan mundtlighed blive til Stormester, mens sprog, kultur og musik mødes i American Rock Music og Grunge.

Og samfundsfag kan blive til Verdens konspirationsteorier.

Det skæve navn erstatter altså ikke fagligheden. Det fortæller noget om den vinkel, vi går ind i faget fra.

Tidligere Spotkurser på DHE

Fordi udbuddet skifter, ser Spotkurserne anderledes ud fra periode til periode.

Tidligere har elever på DHE blandt andet kunnet vælge:

Dansk

Engelsk

Matematik

Naturfag

Historie og samfundsfag

Tysk

Listen ændrer sig løbende, og nogle Spotkurser kan vende tilbage i nye perioder.

Spotkurser giver plads til dit faglige valg

På DHE skal 10. klasse ikke bare være mere af det samme.

Spotkurserne giver dig mulighed for at vælge den faglighed, der giver mening for dig. Du kan træne det, du synes er svært, bygge videre på det, du allerede er god til, eller opdage et område, du ikke vidste, du interesserede dig for.

Det er en del af måden, vi arbejder med skole på som kreativ efterskole:

Faglighed, nysgerrighed og forskellige måder at lære på.

Nye perioder. Nye fag. Nye vinkler.
Det er Spot på DHE.

Spotkurser formål og indhold

Følg med: