
Keramik er et kreativt valgfag, hvor du får mulighed for at arbejde med ler fra idé til færdigt produkt. Vi starter med de grundlæggende teknikker som modellering, pladeteknik og simple drejeøvelser, så du lærer materialet at kende og får en fornemmelse af form, overflade og struktur.
Faget er for alle – både dig, der vil prøve keramik for første gang, og dig, der allerede elsker at forme ting med hænderne.




Vi valgte keramik, fordi vi elsker at skabe noget med hænderne og se det blive til.
Undervejs arbejder du med alt fra skåle og kopper til små figurer og personlige projekter. Vi eksperimenterer med glasurer, farver og brændinger, så du oplever hele processen bag et færdigt keramisk værk. Undervisningen er hyggelig og rolig, med god tid til at fordybe sig og udvikle sit eget udtryk.
Keramik er et perfekt valgfag for dig, der vil kombinere efterskolelivet med håndværk, kreativitet og skabende arbejde.